blog_image

Grøntsager i sæson – Guide til sæsonernes lækreste grøntsager

Læsetid: cirka 6 minutter

Ved du, hvornår de forskellige grøntsager er i sæson? Hvis ikke, så er der hjælp at hente her.

Ligegyldigt om du er til agurker, broccoli eller noget helt tredje, kan du finde svaret på lige netop de grøntsager i sæson, som er dine yndlings.  

Her kan du både finde:


•    Agurk sæson.
•    Pastinak sæson.
•    Broccoli sæson. 
•    Gulerod sæson.
•    Kinakål sæson.
•    Løg sæson.
•    Tomat sæson.
•    Salat sæson. 

Glem ikke at du ved at spise efter sæson, opnår rigeligt med fordele. Du kan både spare penge, skåne miljøet og få sunde og velsmagende råvarer.   

 

Agurk sæson

Agurken er et hit hos voksne såvel som hos børn.

Den aflange grønne grøntsag er oprindeligt en frugt, der betegnes som et bær med mange frø. Langt de fleste ser dog på den som en grøntsag. 

Agurken stammer fra det nordøstlige Indien, men i Danmark dyrker vi den i drivhuse. Det er ikke den allerbedste energikilde, da vand udgør 95% af grøntsagen.

Ved at spise den får du dog både C-vitaminer, kostfibre og det hjertesunde nærringsstof folacin. Agurken er i sæson fra marts til oktober.

 

Pastinak sæson

Har du prøvet at lave ovnbagte rodfrugter? Til sådan en ret vil pastinakker være fremragende at bruge.

Med den milde, søde og nøddeagtige smag, minder den meget om selleri. Dog ikke på udseendet, hvor den minder mest om en persilleord. 

Pastinakken stammer fra Central- og Sydeuropa, hvor den blev brugt på samme måde som en kartoffel. I dag tilberedes den på mange forskellige måder, og ved at spise den får du blandt andet rigeligt med C- og E-vitamin, kostfibre og folacin.

Når denne grøntsag er i sæson, er den derfor meget fornuftig at spise. Pastinakken er i sæson fra august til april.

INFO: For at kende forskel på en pastinak og en persillerod, er der blevet lavet en huskeregel, som er ”Pastinakken ned med nakken”. Denne huskeregel er lavet på baggrund af pastinakkens dybe rand i toppen, som persilleroden ikke har. 

 

Broccoli sæson

Broccolien er en af de mest effektive grønstager i sæson. Den er både mættende og kan bruges på mange forskellige måder i mange forskellige retter.

Du kan ovenikøbet spise hele broccolien, så der går ikke noget til spilde. Det er en super miljøvenlig handling af dig! 

I Danmark bliver broccoli dyrket på frilandsgartnerier, men oprindeligt stammer den fra Lilleasien. Da grøntsagen er beslægtet med blomkål, har den en mild smag af kål, som minder lidt om asparges.

Denne grønne bukket er særligt rig på A-, K- og C-vitaminer. Broccolien er i sæson fra juni til november. 

 

Gulerod sæson

Guleroden er ligesom agurken et hit hos voksne såvel som hos børn.

Det er en grønsag med en mild og sødlig smag, som før i tiden var mest populær i farverne grøn og lilla. Måske disse sjove farver også vil falde i god jord hos børnene i dag? Hvis du går på jagt, når denne grøntsag er i sæson, kan du måske finde en lilla gulerod. 

Guleroden stammer fra Afghanistan, og den lange gul-orange grøntsag findes også som små kugleformede karotter. Ved at spise denne grøntsag styrker du din hud, øjne og immunforsvar, da indholdet af A-, K- og C-vitamin er højt. Det kan du da ikke sige nej tak til?

Guleroden er i sæson fra juli til juni.

 

Kinakål sæson

Som navnet fortæller, stammer kinakål fra Kina. Med tiden er dyrkningen også begyndt i Europa, hvor Østrig og Schweiz var de første til at gribe opgaven tilbage i 1900-tallet. 

På trods af den sarte smag, er et kinakål et meget sprødt og saftigt kål.

Hvis du er til asiatisk mad, er dette kål en fremragende råvare at bruge. Du kan også bare bruge det i salater for at give din salat et lille twist. På denne måde får du både kostfibre, A-, B, og C-vitamin. 

Er du nu frisk på at vælge kinakål, når du skal vælge grøntsager i sæson? Hvis dette er tilfældet, er kinakål i sæson fra juni til december. 

 

Løg sæson

Bruger du også løg til størstedelen af din madlavning? Hvis svaret er ja, så er du med garanti ikke den eneste. 

Det uundværlige løg er et af hovedelementerne i hverdagens madlavning, og de kan både bruges rå og tilberedte. Det rå løg smager kraftigt, hvorimod de tilberedte giver en mild og sødere smag. Det kan endda fås i farverne rød, hvid og brun. 

Dyrkning af løg begyndte i Egypten for omkring 5.000 år siden. Med tiden er dyrkningen dog blevet en normal ting i hele verdenen.

Ved at bruge løg til madlavning tilsætter du en god mængde C- og B-6vitamin. Løg er en af de få grøntsager, som er i sæson hele året. Løget er i sæson fra januar til december. 

INFO: Det er helt normalt at græde, når du skærer et løg. Løgcellernes sektioner indeholder enzymerne alliinase og sulfider. Når alliinase nedbryder sulfiden, dannes der en gas, som får øjnene til at løbe i vand. 

 

Tomat sæson

Du kender sikkert tomaten som den røde runde grøntsag med en lille grøn stilk i toppen. Sagen er den, at den også findes i farverne gul, lilla, mørkebrun, stribet og grøn. Derudover er det faktisk en bærfrugt, men ligesom agurken opfattes den som en grøntsag. 

Tomaten kom til Europa i 1400-tallet, men den stammer fra Sydamerika. I Danmark kan du sagtens dyrke tomater i haven.

Når denne grøntsag er i sæson, har den en fremragende smag. Ved at spise tomaten, fodre du din krop med store mængder af både A-, C-, E- og K-vitamin. Tomaten er i sæson fra april til november. 

 

Salat sæson

Der findes et hav af forskellige former for salat. Du kender helt sikkert hjertesalat og iceberg, som er i sæson fra maj til oktober. Fælles for disse to salater er, at de har en mild smag.

Derudover er der grøn og rød egebladssalat, som er i sæson fra april til november. Den grønne og røde egebladssalat har en mild og let krydret smag.

Hovedsalat og krølsalat er også i sæson fra april til november. Hovedsalaten med den sprøde og saftige smag findes i flere varianter, hvor krølsalaten er en af dem. 

Frillice salat, frisee salat og romainesalat er alle i sæson fra april til oktober. Frillice salaten dyrkes i friland og væksthuse, og smagen er mild og saftig. Romainsalaten har lange blade og en blid og sød smag, hvor frisee salatens smag er mere bitter.

Til sidst er der feldsalaten, som er i sæson fra april til september. Den har en mild smag og små runde blade, som med fordel kan bruges som en basissalat og som pynt.

 

Spis grøntsager i sæson for at få det bedste udbytte

Hjalp denne grøntsagsguide dig, og er du nu klar til at gå på jagt efter grøntsager i sæson? Så længe du går på jagt i den rigtige sæson, vil du med garanti have mulighed for at finde en lækker og smagsfuld grøntsag. 

Ved at spise grøntsager i sæson beriger du din krop med mange uundværlige vitaminer og kostfibre. På sigt kan det endda gavne miljøet.

Saml en masse inspiration og fortsæt det gode arbejde. Både din krop og jorden vil takke dig. 

LÆS OM BÆR I SÆSON

 

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-catering.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-catering.dk