Læsetid: cirka 6 minutter
Vil du gerne vise dine gæster, at du har styr på korrekt borddækning? Ønsker du, at bordet skal stråle til dit næste arrangement? Den generelle borddækning har du måske styr på, men mon ikke der er nogle tips og tricks at hente her.
Hvor skal glas og vinglas stå? Hvad gør du, hvis du ikke skal have tallerkner på bordet? Hvad skal bordet pyntes med? Der er mange spørgsmål, når det kommer til korrekt borddækning. Frygt ej. Du bliver med garanti en haj til borddækning til en tre-retters menu efter at have læst dette.
Du kan blive klogere på:
- Borddækning med bestik.
- Borddækning med glas.
- Borddækning med vinglas.
- Borddækning uden tallerkner.
- Nem bordpynt.
Borddækning med bestik
Hvis du har begivet dig ud i den klassiske treretters menu, kræver den korrekte borddækning bestik til alle tre retter. Du kan altså ikke nøjes med at dække op til forretten for derefter at lægge nyt bestik på ret efter ret.
Det virker meget mere professionelt, hvis alt bestik placeres på bordet fra start. Det får gæsterne til at tro, at du har fuldstændig styr på borddækningen. Samtidig giver det dig også mere overskud mellem retterne, når du ikke skal tænke på at dække op med nyt bestik.
Til venstre for tallerkenen placeres to gafler, som ligges en smule forskudt fra hinanden.
Til højre for tallerkenen placeres to knive lige ved siden af hinanden. Valget af knive afhænger af retterne. En typisk kniv til forretten vil enten være en fiskekniv eller en skarp kniv. Til hovedretten vil det typisk være en laguiole kniv, som er en anelse skarpere kniv.
Over tallerkenen placeres bestik til desserten. Det kan eks. være en stor ske, eller kniv og gaffel, hvis der serveres ost.
Hvis gæsten udviser god bordskik, starter personen med det yderste sæt bestik. Det vil sige, at bestikket til forretten skal placeres yderst, og bestikket til hovedretten inderst mod tallerkenen.
Borddækning med glas
Er du i tvivl om, hvordan korrekt bordopdækning er, når det kommer til placering af glas? At lave borddækning med glas er en væsentlig ting at gøre.
Langt de fleste gæster får brug for et glas i løbet af arrangementet. Hvis der serveres vin, vil et glas typisk blive brugt som vandglas.
Andre glas såsom øl- og sodavandsglas vil blive serveret sammen med drikkelsen, hvis din gæst bestiller f.eks. en øl eller en sodavand. Det samme gælder for kaffekopper, som ikke placeres på bordet fra start.
Et glas placeres helt til højre over knivene. På denne måde er det nemt at komme til dit glas, uden at du skal lave slalom mellem de høje vinglas. Derudover skal glasset selvfølgelig være nypudset og skinnende. Et nypudset og skinnende glas er med til at skabe en fornem korrekt borddækning.
Borddækning med vinglas
Hvis du har placeret et vandglas i højre side, har du skabt starten af en række af glas. Nu kan du nemt lave korrekt borddækning ved at tilføje vinglassene.
Ligesom ved bestikket starter gæsten yderst og arbejder sig længere og længere ind. Det samme gælder ved borddækning af vinglas.
Efter vandglasset skal der placeres et hvidvinsglas, som hører til forretten. Dernæst skal rødvinsglasset komme, og til sidst placeres dessertvinsglasset længst inde mod midten.
Det er op til dig selv, om du vil have vinglasrækken placeret lige med bordkanten eller en smule skråt. Fælles for alle vinglas er dog, at de skal være nypudsede og skinnende.
Efter hver endt ret bør det tomme vinglas tages af bordet, så der gives plads til det næste i rækken. På den måde ender du og din gæst heller ikke med et hav af tomme vinglas.
INFO: Hvis du vil placere et bordkort på vinglassene, bør du placere det på rødvinsglasset, da hvid-vinsglasset er det første, som bliver brugt.
Borddækning uden tallerkner
Foretrækker du at lave flotte anretninger på tallerknerne, som først serveres, når gæsten har sat sig? Er du i tvivl, om en korrekt borddækning kan laves uden tallerkener?
Du kan med fordel lave anretninger på tallerknerne, og du kan i den grad lave en korrekt borddækning uden tallerkner. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Det er ikke et krav, at borddækningen absolut skal indebære tallerkner.
En perfekt erstatning for tallerkenen er noget så simpelt som en serviet. Selvom en serviet i mange tilfælde placeres oven på tallerkenen, kan den altså også godt placeres på bordet mellem bestikket.
Slå dig løs i servietfoldning og find din favorit. En serviet kan både foldes enkelt, men der findes også vilde og smagsfulde foldninger. Sidstnævnte foldning kan f.eks. være en rose eller en biskophat, men en rullet serviet med en servietring er også ganske fint.
INFO: Selvom du laver borddækning uden tallerkner, kan du sagtens tilføje en lille kompottallerken til brød eller lignende til venstre for gaflerne. Denne lille tilføjelse er et plus ved korrekt borddæk-ning.
Nem bordpynt
En korrekt borddækning kræver en eller anden form for bordpynt. Det behøver dog ikke være besværligt og ressourcekrævende at kaste sig ud i en flot og elegant bordpynt. Bordkort og servietter giver bordet en del pynt, så bordpynten bør være enkelt og farvekoordineret med disse.
Der er mange gode ideer til en nem bordpynt, men her får du en række generelle ideer.
På midten af bordet kan du placere en bordløber, som både findes i forskellige materialer, størrelser, mønstre og farver.
Du har helt sikkert også en yndlingsblomst, som vil være fremragende at placere på bordet. Find nogle små vaser eller krukker til blomsterne og fordel dem ud på bordet to og to sammen. Du skal dog passe på, at du ikke tilføjer for mange blomster til bordpynten. Det kan hurtigt blive for voldsomt og kompakt, og der skal også være plads til nogle lys.
Levende lys skaber en hyggelig stemning, men der forskel på hvilket udtryk, de forskellige lys giver. Mens fyr-fadsstager giver et hverdagsudtryk, giver bloklysestager et mere formelt udtryk. Det er altså op til dig, hvilket udtryk din bordpynt skal give.
Med disse generelle ideer kan du måske få inspiration til din næste bordpynt. Du kan også tilføje en helt anden form for pynt. Valget er udelukkende dit. Så længe der er bordpynt på bordet, går du i retningen af en korrekt borddækning.
Er du blevet en haj til korrekt borddækning?
Hvis du følger bare nogle af disse tips og tricks, går du i den rigtige retning mod korrekt borddækning. Du kan også følge alle tips og tricks ned til mindste detalje og få bordet til at stråle til dit næste arrangement. Det er måske et lidt hårdt arbejde, men dine gæster vil med garanti lægge mærke til dit fremragende resultat.
Med disse tips og tricks får du den generelle viden om korrekt borddækning, men det betyder ikke, at du ikke må tilføje dit eget lille twist. Hvis bare det fungerer for dig og dit arrangement.