blog_image

Veganske kage opskrifter – 5 lækre veganske kager

Estimeret læsetid: 6 minutter

 

Du er fornyeligt blevet veganer, eller har tænkt dig at spise kage uden mejeriprodukter. Måske skal du have veganske gæster forbi, og vil gerne give dem en god overraskelse ved at finde lækre veganske kage opskrifter!

Disse lækre veganske kager er lavet af ingredienser, der giver din kage en uforglemmelig smag! Nogle af alternativerne til mælk kan være mandelmælk, havremælk, ris mælk eller sojamælk. Alternativerne til æg kan være bananer eller hørfrø slim.

I sidste ende handler det dog om, hvordan du tilbereder og bager kagen. Læs med her!

 

Vegansk kanelkage:

 

vegansk kanel kage

 

Ingredienser:

  • 2 og 1/4 tsk. bagepulver
  • 1 kop plantemælk
  • 1 tsk. eddike
  • 2 kopper mel
  • 1/3 kop bagesukker
  • 1 tsk. hvid sukker
  • 1/4 kop olie
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 tsk. vanilje ekstrakt
  • 2,5 spsk. brunt sukker
  • 1 og 1/4 tsk. Kanel

 

Sådan forbereder og bager du din veganske kanelkage:

  1. Det første du skal gøre, er at varme ovnen op til ca. 180° C
  2. Fordel olien i en rund dyb bradepanden.
  3. Tag en skål og tilføj brun sukker, hvid sukker og kanel. Tilsæt derefter ¼ salt og rør godt rundt.
  4. I en anden skål (gerne større end den første), tilsætter du plantemælken og blander det godt sammen med eddiken. Tilføj derefter bagepulver, ¼ kop olie og 1 tsk. vanilje ekstrakt og rør blandingen godt sammen.
  5. Kombiner 2 kopper mel, bagepulver og ¼ salt og pisk dem godt sammen i en sigte, og bland det sammen i den anden skål.
  6. Nu når du har lavet dejen er det tid til at hælde ca. halvdelen af den ned i bradepandenpanden. Spred halvdelen af din kanel blanding over dejen. Derefter hælder du resten af dejen ovenpå blandingen. Igen spreder du resten af din kanelblanding oven på den sidste lag af dej. Herefter afslutter du med din olie/plantemælk blanding til at dække toppen. Nu kan du sætte blandingen i ovnen!
  7. Efter ca. 40 minutters bagning lader du kagen køle ned, og er klar til at nyde din veganske kanelkage!

 

Vegansk chokoladekage:

 

vegansk chokolade kage

 

Den veganske chokoladekage er nok den mest populære på listen af veganske kage opskrifter. Her er en simpel opskrift.

 

Ingredienser:

  • 2 kopper mel
  • 1/2 tsk. salt
  • 1/2 kop kakaopulver
  • 1 kop daddelpasta
  • 2 tsk. bagepulver
  • 3/4 kop æblemos
  • 2 tsk. vaniljepulver
  • 1-1/4 kop plantemælk
  • 1 spsk. æblecidereddike

 

Sådan forbereder og bager du din veganske chokoladekage:

  1. Varm ovnen op til ca. 180° C
  2. Start med at lave daddelpastaen. Bland dadlerne med ¾ vand og rør det godt sammen i en lille skål.
  3. Tag en ny skål og tilsæt æblemos, æblecidereddike og plantemælk og bland dem godt sammen.
  4. Bland kakaopulver, daddelpasta, salt, vaniljepulver, bagepulver og mel sammen i en større skål og rør dem godt sammen også.
  5. Bland nu disse to blandinger godt sammen.
  6. Hæld det hele ned i en bradepande og læg dem i ovnen. Efter ca. 30-35 minutter kan du tage kagen ud af ovnen og læg den til køl. Nu er du klar til at nyde din lækre chokoladekage!

 

Vegansk glutenfri kage:

 

 

Her får du opskriften til at lave en glutenfri vegansk gulerodskage. Du kan dog lave næsten alle kager glutenfrit, da man kan købe ingredienserne uden gluten fra supermarkederne.

 

Ingredienser:

  • 3 kopper glutenfri mel
  • 2 kopper brun sukker
  • 3 tsk. bagepulver
  • 3/4 tsk. salt
  • 1 spsk. kanel
  • 1 - 1/2 tsk. muskatnød
  • 1 kop hørfrø slim (2 spsk. hørfrømel blandet med 6 spsk. varmt vand)
  • 3 spsk. æblesauce
  • 3 - 1/3 kopper revet gulerod
  • 3/4 kop valgfri vegetabilsk olie
  • 2 tsk. vaniljeekstrakt
  • 1 - 1/2 spsk. æblecidereddike
  • 1 - 1/2 kopper hakket valnødder

 

Sådan forbereder og bager du din glutenfri veganske gulerodskage:

  1. Sørg for at oven er varmet op til 180 ° C.
  2. Sæt bagepapir i bunden af en bradepande og sæt den til side. Sprøjt bagepapiret med madlavningsspray.
  3. Nu blander du kanel, brun sukker, bagepulver, salt, muskatnød og mel sammen i en stor skål.
  4. Som erstatning til æg laver du hørfrø slim. Det gør du ved at blande 2 spsk. hørfrømel sammen med 6 spsk. varm vand.
  5. For at lave dejen starter du med at tilføje 1 kop hørfrø slim, 3 spsk. æblesauce, 3-1/3 kop revet gulerod, ¾ vegetabilsk olie, 2 tsk. vaniljeekstrakt, 1-1/2 spsk. æblecidereddike og 1-1/2 hakket valnødder sammen og bland dem godt sammen. Derefter tilføjer du den til den første blanding af mel og sukker, og laver dejen.
  6. Spred dejen godt rundt i din bradepande.
  7. Lad den bage i ca. 35 minutter.
  8. Lad kagen stå ude til den er køle ned. Nu er du klar til at nyde din veganske glutenfri kage!

 

Vegansk Oreo kage:

 

veganske oreo kager

 

På listen af veganske kageopskrifter er den veganske Oreo kage, en af de mest velsmagende kager der findes.

Her er en lækker opskrift:

 

Ingredienser:

  • 1/2 pakke Oreos
  • 1 kop kokosnød yoghurt (som du kan købe i helsebutikker)
  • 1 spsk. vaniljeekstrakt eller vaniljepulver
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • 3 kopper plantemælk
  • 3 kopper mel
  • 2 1/4 kopper brun sukker
  • 1 kop kakaopulver
  • 3 tsk. bagepulver
  • 3/4 tsk. salt

 

Sådan forbereder og bager du din veganske Oreo kage:

  1. Varm ovnen op til 180 ° C.
  2. Gør din bradepande klar og dæk bunden med bagepapir. Sprøjt bagepapiret med madlavningsspray.
  3. Bland plantemælk, æblecidereddike, kokosnød yoghurt og vaniljeekstrakt sammen i en lille skål.
  4. Bland mel, brun sukker, kakaopulver, bagepulver og salt sammen i en stor skål.
  5. Tilføj blandingen fra den lille skål til den store skål og rør godt sammen for at lave dejen.
  6. Hæld dejen i bradepanden og sæt den i ovnen i ca. 25 minutter.
  7. Tag ½ pakke Oreos og knus dem sammen til små stykker.
  8. Tag kagen ud efter de 25 minutter og spred Oreo stykkerne ovenpå kagen. Sørg for at de sidder godt fast.
  9. Lad kagen køle af.
  10. Du er nu klar til at nyde din veganske Oreo kage!

 

Vegansk dadelkage:

 

veganske daddelkager

 

Den veganske dadelkage er en af de mest simple kager på listen af veganske kage opskrifter.

 

Ingredienser:

  • 3/4 kop plantemælk
  • 3/4 kop brun sukker
  • 1 kop mel
  • 1/2 kop vegetabilsk olie
  • 1 tsk. bagepulver
  • 18 stk. dadler

 

Sådan forbereder og bager du din veganske dadelkage:

  1. Hav ovnen klar på 180 ° C varmluft.
  2. Sæt plantemælk, brun sukker og dadler i en blender og sørg for at de bliver blandet godt sammen.
  3. Tilføj bagepulver, mel og olie i en stor skål og rør dem godt rundt. Derefter tilføjer du dadelblandingen til den store skål, og rør dem sammen for at lave dejen.
  4. Tag dejen og spred den i en bradepande. Sæt panden i ovnen og tag den ud efter ca. 30 minutter.
  5. Efter at du har sat din kage til side for at køle ned i ca. 30 minutter, er den nu klar til spisning!

 

Der er selvfølgelig mange andre veganske kage opskrifter derude. Du kan eksperimentere selv med ingredienserne. Måske vil du have mere chokolade i din veganske Oreo kage, eller mindre sukker i din glutenfri kage. Mulighederne er nemlig mange.

PS:

Er du interesseret i at vide mere om den veganske kost? Så kan du læse mere her i vores blog omkring vegetarer vs. veganere.

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-catering.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-catering.dk