blog_image

Vegetar vs veganer - Hvad er forskellen?

Estimeret læsetid 6 minutter

 

Du læser sikkert denne artikel, da du hovedsageligt spiser kød og først lige har undret dig over veganer vs. vegetar-diskussionen. De fleste kender nemlig ikke forskellen! Når du træder ind på en restaurant, kan du typisk nemt finde vegetarmad. Men hvad med vegansk mad?

Forskellen på veganere og vegetarer er, at vegetarer undgår kød, hvorimod veganere også undgår alt andet, der kommer fra dyr, såsom æg, mælk og honning. Det gør, at veganere kan mangle vitaminer som B12, jern og vitamin D. De kan dog alle suppleres med vitaminpiller.

 

Hvad er plantebaseret kost?

 

Hvad er plantebaseret kost

 

En plantebaseret kost består primært af hele planter, men kan også indeholde æg, mælk, fisk og alle slags kød i små mængder. I denne artikel er der dog fokus på vegetar vs. veganer. Vi går ikke i dybden med den plantebaserede kost, hvor det er tilladt at spise kød.

 

Du kan opnå mange helbredsmæssige fordele ved primært at spise planter. Det er bl.a. med til at reducere stress, depression, hjerte-karsygdomme, diabetes og forskellige typer af kræft. En undersøgelse har vist, at når du undgår eller reducerer spisning af kød og produkter fra dyr, bliver mængden af hæmoglobin redu-ceret fra 11.1 % ned til 6.3 %.

 

Det viser sig, at der har været mange gode grunde til, at din mor sagde: ”Spis dine grøntsager!”

 

Hvorfor blive vegetar?

 

hvorfor blive vegetar

 

Det er bedre for dit helbred

Helbredet er en af de største årsager til, at du burde overveje en vegetarisk kostplan. Da vegetarer spiser mindre fedt og kolesterol fra animalske fødevarer, er deres risiko for mange sygdomme drastisk reduceret. Dødelighed forårsaget af kræft og hjertesygdomme er også mindre i forhold til dem, der spiser kød.

 

Det er godt for et sundt vægttab

Mange undersøgelser har vist, at et stort antal mænd og kvinder har nemmere ved at tabe sig, når de får deres proteiner fra planter. Det er mængden af mættet fedt i kød, som øger risikoen for overvægt grundet det høje niveau af kalorier.

 

Det er bedre for planeten

Det er gentagne gange bevist, at særligt produktionen af oksekød har været med til at øge udledning af metangas. Det kræver også mange flere resurser til at fodre køerne, da det kræver at vi konstant fælder træerne. Vi fælder også træerne for at skabe mere plads både til at der skal være flere dyr, men også dyrkningen af flere planter. Som vegetar er du med til at reducere produktionen af kød og bidrager til at bekæmpe den globale opvarmning.

 

Hvad må en vegetar spise?

 

hvad må en vegetar spise

 

Hvad må en veganer vs. en vegetar spise? Generelt må en vegetar spise alt undtagen kød. Vælger du at blive vegetar, kan du spise alle former for produkter, som kommer fra dyr, så længe det ikke er kød.

 

En vegetar må spise is, kage, mad lavet på æg, alle former for ost og endda honning, som de fleste veganere ikke må spise. Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved at indtage mejeriprodukter, såsom mælk og æg. Fordelen er, at du vil have det nemmere ved at få vitamin B12, calcium, jod og jern via indtagelse af æg og mælk. Ulempen ligger i, at mælk og æg indeholder et højt niveau af mættet fedt og kolesterol. Det kan føre til bl.a. overvægt og sygdomme som diabetes og hjerte- kar-sygdomme.

 

Hvorfor blive veganer?

 

hvorfor blive veganer

 

Når man tænker vegetar vs. veganer, er veganere dem, vi ved mindst om. Veganere holder sig væk fra alle animalske produkter, også dem der ikke forbundet med deres kost. Det vil sige, at en veganer ikke køber en jakke eller et par sko fremstillet af ægte læder.

 

At være veganer kan også være bedre for dit helbred, da du skærer alt animalsk fedt ud af din kost. Når du fjerner æg fra din kost, undgår du også de usunde mængder af kolesterol. Det fører til, at du nemt kan tabe vægt og kan være mindre bekymret for de førnævnte sygdomme.

 

Du kan dog stadig leve et usundt liv som veganer, hvis du spiser en masse chips og kage og drikker me-get cola.

 

For dyrenes skyld

En af årsagerne til, at du kunne overveje at blive veganer, er at du ønsker at reducere lidelsen for dyrene. Veganere mener, at dyr bliver udnyttet til produktion af kød, æg, mejeriprodukter og læder. Den store efterspørgsel gør lidelsen for dyrene stor.Her kommer veganerne ind på nogle etiske og moralske diskussioner om dyrs lidelse og menneskers ret til at dræbe dyr. Nogle bliver veganere for at opnå et bedre helbred, mens andre gør det for at dræbe færre dyr og reducere lidelsen for sansende væsener.

 

Du lever længere

Mellem 2002 og 2007 deltog 73308 mænd og kvinder i en amerikansk undersøgelse kaldet ”The Adventist Health Study 2”. I disse år fulgte man med i dødstallene blandt deltagerne. I løbet af de ca. 5,79 år blev 2570 dødsfald registreret og konklusionen var, at de deltagere, der primært indtog plantebaserede føde-varer, havde en reduceret dødelighed på 12 %.

 

Du vil få mere energi

Det er svært for maven at fordøje kød, da kroppen bruger mere energi på det. Det høje antal kolesterol og mættet fedt ligger tungt i blodet, hvilket gør det sværere for oxygen at blive ført rund i kroppen. Når du spiser planter, undgår du disse belastninger og vil føle, at du har mere energi.

 

Hvad må en veganer spise?

 

hvad må en veganer spise

 

Hvis du som kødspiser, overvejer at spise vegansk, er du måske en smule i tvivl om, hvilke alternativer der er til mælk og kød. Du er sikkert vandt til at spise sushi med fisk, en burger lavet af bøf eller æg og bacon til morgenmad. I dag er det meget nemmere at blive veganer. Du kan nemlig finde fødevarer, som smager som kød og mælk.

 

En erstatning til mælk kan være sojamælk, hvor der er tilsat calcium og vanilje for at give den smagen af mælk. I dag kan man også købe veganske burgere, pølser og pålæg, der smager næsten som kød. Det har de opnået via en kombination af krydderier og forskellige planteekstrakter. Du kan også købe is lavet af kokos- eller sojamælk i supermarkeder. Der findes dog ikke gode alternativer til æg endnu.

 

Du kan også lave din egen mad ud af linser, bønner og ærter. Du kan lave smoothies eller salater af frugter og grøntsager. Du kan spise brød, ris og pasta. Som alternativ til mejeriprodukter kan du købe sojamælk, kokosmælk og mandelmælk. Du kan stege tofu i vegetabilske olier eller finde masser af lækre opskrifter på nettet. I København kan du spise på veganske restauranter og få en oplevelse af, hvor godt vegansk mad kan smage.

 

På altom-catering.dk kan du også en post med 5 opskrifter til lækre veganske kager.

 

Vegetar vs. veganer: Hvad vælger du at eksperimentere med?

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-catering.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-catering.dk