blog_image

Vin til mad - Druetyper til forskellige madarter

Læsetid: cirka 6 minutter

Syntes du også, at det kan være en udfordring at finde den helt rigtige vin til mad?

Der findes et hav af forskellige vine, så det gælder om at holde tungen lige i munden. Der er i stor grad tale om smagssag, når det kommer til vin. Mens nogen bedst kan lide hvidvin, foretrækker andre rødvin.

Her kan du finde:


•    Vin til fisk.
•    Vin til skaldyr.
•    Vin til oksekød.
•    Vin til fjerkræ.
•    Vin til svinekød.

Når du tager udfordringen op, skal du kigge på sødmen, syreligheden, intensiteten, saltet, proteinerne og fedtet. Disse 6 aspekter er grundstenene, når det kommer til valg af vin til maden.

Hvis maden er sød, bør vinen indeholde sødme. Modsat vil en syrlig ret passe perfekt sammen med en syrlig vin.

Vinen og maden går næsten altid hånd i hånd med hinanden. En lille undtagelse er dog den saltede mad, som går bedst med en sød vin, og den fede mad som kræver en frisk og syrlig vin. 

Hvis du har disse 6 aspekter liggende i baghovedet, når du vælger vin til maden, skal det hele nok gå. Hvis ikke du rammer pletskud med dit første valg af vin, kan du jo altid prøve en ny vin. Det er vel de færreste der brokker sig over et ekstra glas vin.

 

Vin til fisk

På billedet er der 3 flasker vin, 3 vinglas og 3 vin propper på et træbord. Vinene er både rødvin og hvidvin, og de er vin til fisk. På træbordet ligger der også vindruer.

Når du går på udkig efter en vin til fisk, afhænger valget af fisken. Der er stor forskel på en vin til for eksempel laks og en vin til en hvid fisk. 

Hvis menuen står på laks, vil en Sancerre være et fremragende valg.

Denne hvidvin er lavet på Sauvignon Blanc druen, som er dyrket i den franske middelalderby Sancerre. Udover den lyse og grønlige farve dufter vinen friskt af stikkelsbær, hyldeblomst og citrus. Smagen er tør og syrlig, og vinen passer altså perfekt til en lækker og frisk lakseret. 

Hvis du derimod serverer en hvid fisk såsom torsk, vil en Chardonnay helt sikkert være det rigtige valg.

En Chardonnay er lavet på Chardonnay druen, som er en af de mest kendte druer i verden. Der findes mange forskellige vine, som er lavet på denne druesort. I dette tilfælde bør du vælge en Chardonnay med en tør og syrlig smag. 

INFO: Smagen på en Chardonnay afhænger af det klima, hvor druen er dyrket. Der er der-for stor chance for at finde en Chardonnay, som passer lige præcis til dig og din smag. 


Vin til skaldyr

På billedet er der en hånd med et vinglas i hånden, som holdes ved siden af vindruer. Vinen er en hvidvin, som er god vin til mad og specielt vil til skaldyr.

Skal du finde en lækker vin til maden, og står menuen på skaldyr? Menuen er måske nærmere sagt den populære kogte hummer? Ligegyldigt hvilken skaldyrsret der er tale om, er der to hvidvine at foretrække. 

Hvidvinene er den klassiske Riesling og en Sauvignon Blanc. Nu har du muligheden for at smage begge vine og derefter vælge DIN favorit. 

Den klassiske Riesling findes i mange varianter, men fælles for alle varianter er, at de dyrkes i Tyskland. Denne hvidvin er lavet på Riesling-druen, og den friske og lidt syrelige smag er et godt match til f.eks. en hummer.

Sauvignon Blanc er i dag en populær hvidvinsdrue rundt omkring i verden, men den skaber dog de bedste resultater i Frankrig, Chile og New Zealand. Hvidvinen dufter af hyldeblomst og græs, og den har en herlig tør smag af frisk frugtsyre. Lyder det ikke godt? En af disse to vine bliver måske din favorit vin til mad. 


Vin til oksekød

På billedet er der 3 flasker vin il maden, som er rødvin. De 3 flakser vin til oksekød står foran en tønde, og alle ting er placeret på et træbord.

Er du fan af et saftigt stykke oksekød og et godt glas vin til maden? Det er en perfekt hovedret, hvor du med garanti har mulighed for at gøre alle glade. Der findes et hav af retter med oksekød, og det er kun fatasien, der sætter grænser. 

Der er ingen tvivl om, at et godt tilberedt stykke oksekød kræver en fantastisk vin. Findes der et bedre valg af vin end at vælge vinenes konge til et fremragende stykke oksekød?

Vinenes konge er den berømte Barolo, som er lavet på Nebbiolo-druen, der dyrkes i Italien.

Der er tale om en intens proteinrig ret, som kræver en intens rødvin. Det er lige præcis en opgave for den italiensk Barolo. Rødvinens duft er intens og meget behagelig, og smagen er tør, robust og fyldig men på en blød, behagelig og afbalanceret måde.

Ved at servere en Barolo med en lækker oksekødsret, kan du altså skabe en fortryllende oplevelse under middagen. 

 

Vin til fjerkræ

På billedet er der 2 flasker vin og 2 vinglas, som er hvidvin og rødvin til maden. Vinen er placeret på et træbord sammen med en del vindruer og en vinoplukker.

Er fjerkræ også et hit hjemme ved dig? Det er en typisk ret til julemiddagen, hvor anden spiller en stor rolle. På en aften som juleaften, hvor familien er samlet til god mad og hygge, vil en god vin til maden sætte prikken over i’et. 

En juleand er et mørkt og fedtholdigt stykke fjerkræ. Derfor kræver denne ret en rødvin, som er fed og fyldig. En Côtes-du-Rhône vil egne sig perfekt til julemiddagen.

Rødvinsdruen Grenache Noir er dyrket i det velkendte franske vinområde Rhône, hvor kvaliteten er i top. Smagen ligger i den fede-re ende, hvor også sort peber og mørke bær er et af grundelementerne. 

Hvis du derimod serverer et lyst stykke fjerkræ såsom kylling, bør valget af vin være helt anderledes.

Et lys stykke kylling vil gå hånd i hånd med en Pinot Noir. Smagen er let og en smule syrlig, hvilket gør denne rødvin til en god kandidat, når du skal servere et lyst stykke fjerkræ.

Pinot Noir druen hører ovenikøbet til en af verdens ældste druesorter, og den dag i dag anses den som en af de bedste druesorter i verden. 

Pinot Noit druen bliver kaldt for ”hjerteknuseren”, da der igennem tiden uden held har været mange forsøg på at efterligne dyrkningen af den populære drue. På grund af druens tynde skal reagerer den kraftig på temperatursvingninger og går hurtigt i stykker, hvilket gør den svær at dyrke og plukke. 


Vin til svinekød

På billedet er der 2 flasker rødvin til svinekød samt et vinglas og 2 vin propper. Denne vin er god til forskelligt mad.

Når det kommer til svinekød, kan det tilberedes på mange forskellige måder. Du bør derfor først fastlægge, hvordan du vil tilberede dit kød. 

Hvis du er sprunget ud i en ret med braiseret svinekød, har du en ret med en kraftig smag. En ret med en kraftig smag er altså lig med en kraftig vin.

En fremragende kraftig vin er en californisk Zinfandel, som er lavet på den mest plantede drue i hele Californien. Denne rødvin har stor fylde og intensitet, og smagen er en blanding af varme, sødme, saftighed og en smule syre.

I modsætning til en kraftig ret som braiseret svinekød vil et tørt stykke mørbrad udspille sig bedst med en vin, som ikke er tør. Det samme gælder for en fed udskæring af svinekød, hvor en syrlig vin vil balancere godt med mængden af fedt.

I disse to tilfælde kan du med fordel vælge en Chanti, som er lavet på Sangioves druen. Rødvinen er intet mindre end en verdenskendt vin fra Toscana i Italien, så mon ikke det er en fremragende vin til mad.

En Chanti vil med garanti falde i god jord hos alle gæster til middagen.

FIND DIT CATERINGFIRMA NU

 

user
Mads February 12, 2020 04:37 pm
Dejlig guide. Tak for det. Jeg valgte en Chanti, og den smagte dejligt
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-catering.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-catering.dk